Skip to content
Northline Post.

Batterier & energi · Forklaring

kW og kWh måler to forskellige ting, og forvirringen er dyr

Det ene er en hastighed, det andet en mængde. Forvekslingen er grunden til, at folk forventer, at en 250 kW lader tilfører 250 kWh, og til at et stort batteri og en hurtig opladning er to uafhængige påstande.

Af Michael Westergaard · Opdateret 17. sep. 2026 · 2 min

De to tal ligner varianter af hinanden, og det er de ikke. Næsten alle forvirrende påstande om elbiler stammer fra at behandle dem som udskiftelige.

En brugbar indgang: en hane og en spand. Hastigheden, vandet forlader hanen med, er effekt, i kilowatt. Mængden af vand i spanden er energi, i kilowatt-timer. En bredere hane fylder spanden hurtigere, men siger intet om, hvor stor spanden er, og en stor spand siger intet om, hvor hurtigt den fyldes.

Hvilket tal er hvad på en bil

Batteriet er en spand og angives derfor i kilowatt-timer. En pakke beskrevet som 75 kWh rummer 75 kilowatt-timer brugbar energi, plus minus den buffer, producenten holder tilbage i hver ende for at skåne cellerne.

Motoren er en hane, så dens ydelse er i kilowatt. Det samme er laderen. En ladetop på 250 kW er en hastighed og siger intet om, hvor meget bilen rummer.

Forbruget binder de to sammen. En effektiv sedan bruger cirka 15 til 20 kWh pr. 100 km i blandet kørsel, så rækkevidde er division: en pakke på 75 kWh ved 18 kWh pr. 100 km rækker lidt over 400 km. Det regnestykke kan alle lave, og det er en bedre rettesnor end et rækkeviddetal målt på en laboratoriecyklus, af de grunde der er gennemgået i stykket om testcyklusser.

Hvorfor ladetid ikke er kapacitet divideret med ladeeffekt

Det oplagte regnestykke, 75 kWh ind i en 250 kW lader, giver atten minutter. Ingen oplever atten minutter, fordi toppen er en top.

Ladeeffekten er høj, når batteriet er næsten tomt, og falder, efterhånden som det fyldes, efter en kurve producenten fastlægger for at skåne cellerne. De sidste tyve procent er altid langsomme. Effekten falder også, når pakken er kold, når den er varm, og når laderen deler skab med en anden bil.

Derfor er et kW-toptal på et datablad tæt på meningsløst alene, og derfor er det ærlige tal tiden fra 10 til 80 procent.

C-rate, tallet der forbinder dem

Divider ladeeffekten med pakkens kapacitet, og du får C-raten. To hundrede kilowatt ind i en pakke på 100 kWh er 2C; de samme 200 kW ind i en pakke på 50 kWh er 4C, hvilket er et langt hårdere krav til den samme kemi.

C-raten er grunden til, at et mindre batteri, der annoncerer samme kW-top som et større, fremsætter den mere imponerende påstand, og til at sammenligninger af ladetop mellem biler med forskellig pakkestørrelse smigrer den store.

Den samme skelnen bider i et mindre apparat, hvor den annoncerede enhed er ladning frem for energi: mAh, Wh og hvorfor et telefonbatteri ikke kan sammenlignes på tallet på æsken.

Kilder

  1. US Department of Energy, Alternative Fuels Data Center: elektricitet, læst 17. september 2026
  2. BIPM, Det Internationale Enhedssystem, om watt og watt-time, læst 17. september 2026

Begreber forklaret her

Kilowatt (kW)
En effektenhed: hastigheden hvormed energi flytter sig, i et givet øjeblik. En motors ydelse og en laders hastighed er begge hastigheder og angives derfor i kW.
Kilowatt-time (kWh)
En energienhed: én kilowatt i én time. Et batteris kapacitet og en bils forbrug er mængder og angives derfor i kWh.
C-rate
Lade- eller afladeeffekt divideret med batteriets kapacitet. En pakke på 100 kWh, der tager 200 kW, lader med 2C, hvilket siger mere om belastningen af cellerne end det rå kW-tal.

Northline Post udgiver information og holdninger, ikke investeringsrådgivning. Intet her er en anbefaling om at købe eller sælge værdipapirer. Forfatteren kan have positioner i de omtalte selskaber.

Læs også